MINE REFERENCER
Erkendelse af at have brug for hjælp – Mads, Kastrup
Jeg blev på et tidspunkt i tvivl omkring min arbejdsmæssige situation og det liv som jeg levede. Jeg var leder i en stor virksomhed og jeg havde været igennem en skilsmisse. Jeg tog kontakt til Helle idet jeg havde brug for professionel coaching/sparring omkring mit tankekaos med manglende livskvalitet.
Helle har formået at udfordre mig og første skridt for mig, var erkendelsen af at have brug for hjælp. Allerede efter første samtale var der er god kemi med Helle, jeg kunne mærke at hun var oprigtig med stor empati og var meget hurtig til at opfatte den situation, jeg var fanget i.
Det jeg har fået mest ud at via mine samtaler med Helle, er støtten og troen på egne evner og muligheder. Under vores forløb nåede vi frem til, at jeg skulle fokusere på de ting som gav mig et boost i hverdagen, og derved skabe større glæde for mig som person. Det har jeg gjort og det har givet mig mulighed for et helt nyt liv, med større mening og indhold,
Jeg er startet op i nyt job og har realiseret flere ting, blandt andet rejser og ikke mindst drømme om ny bil. Et brancheskifte sker ikke bare overnight – så hvis du ønsker at ændre ting i livet, skal du være indstille på selv at tage fat. Og det har jeg fået troen på at jeg ved egen hjælp selv kan forandre på min situation, at jeg har evnen og ikke mindst kompetencerne til at få det liv, jeg drømmer om.
Stress kan ramme alle – Belinda, Kastrup
Stress kan ramme alle og det skete også for mig, som anser mig selv som en fysisk og psykisk robust stærk mor, i efteråret 2018 – efter en følelsesladet telefonsamtale med Helle, var det ikke en svær beslutning, at hun var den rigtige stresscoach for mig. Helle arbejdede målrettet på at få stressen ud af min krop samt at forebygge fremtidig stress.
Jeg kom igennem et program, hvor jeg trin for trin blev bedre til at tackle min stress – herunder lavede jeg små hjemmeopgaver, som hjalp mig rigtigt meget.
Helles model ”hjælp til selvhjælp” gav mig værktøjer til at kikke på mig selv med ”nye øjne”.
Tankemylder, hjertebanken og mangel på overskud blev efter et kort forløb pludselig håndgribeligt.
Helle har lært mig hvordan jeg lever livet fuldt ud samt undgår stress i fremtiden.
Jeg kan varmt anbefale Helle – June, Købehavn
Helle har en helt speciel evne til at få folk til at føle sig trygge og åbne sig op.
Hun har så meget hjertevarme, at man ikke kan andet end at føle sig velkommen i hendes nærvær. Hun sætter sig grundigt ind i situationen og får løst problemerne med de værktøjer hun har i ærmet. Helt fantastisk menneske, som har hjulpet mig gennem både svære og gode tider af mit liv.
Nærværende og kompetent med et stort hjerte – Catie, Amager
Jeg startede med at tale med Helle Themsen for nogle år tilbage på grund af personlige udfordringer, der gjorde det svært for mig at håndtere mit temperament. Hendes evne til at føle sig forstået og nede –på –jorden tilgang, har gjort det nemt for mig at åbne op for mit problem.
Hun er yderst professionel, nærværende og engageret og har altid gode råd og værktøjer, som har hjulpet mig med at slippe fokus på de negative tanker.
Hvis jeg engang får behov, vil jeg uden tvivl vende tilbage.
Jeg kan kun give Helle Themsen mine allervarmeste anbefalinger!